By mennesker til benet. Det er hvad vi er. Kuala Lumpur er bag os og vi vil til Bali. Men først en dags tid i Mallaca, og derefter til Singapore - så holder i stilen og festen inden Bali. Her i Mallaca er der sindsygt mange mennesker og vi har fået turens absolut dårligste værelse, men midt i det hele. Her er smukt og meget anderledes, med gamle huse, hvor mange desværre hænger i laser. Gaderne er vildt idylliske og meget smalle og atmosfæren er rigtig god. Men vores hotel er bygget af en femårig...
Men OK - byen er ret fed. En dag er nok og i morgen (d. 22) tager vi til Singapore. Det bliver helt vildt og visa kortene kommer til at gløde om kap med vores øjne.
Men det er Bali der trækker, og vi har besluttet at være der i næsten en måned - ingen grund til misundelse.
Ungerne klarer det stadig rigtig godt, men de har deres ture. der bliver råbt lidt ind imellem, men ikke når de skal fotograferes af måbende Malayer for 117 gang på et marked proppet med asiater.
Singapore Sling.
lørdag den 21. marts 2009
Kuala Lumpur
Et par dage i det ekstremt smukke højland var nok - især når ingen af vores børn nyder at gå op og ned af stejle bjergskråninger i enten te plantager eller jungle. Hvor har de det fra? Her sagde vi farvel til Mormor og Morfar - det var tre hyggelige uger.
Efter mange lange overvejelser om jungle ture og Borneos fantastiske muligheder, har vi endnu engang erkendt at natur og vilde dyr ikke er det vi higer efter. Borneos famøse orangutanger er lavet om til et freak show, med færre aber der dårligt gidder se på en og dyrene i den smukke national park er et sjældent syn, har vi ladet os fortælle.
Derfor var det direte til det store larmende Mekka, Delhi, Beijing og meget mere på en gang - også kaldet Kuala Lumpur. Det er en fantastisk by, hvor det hele summer og brummer og lyser - uanset om det er i de gamle og smukke kvarterer eller i de imponerende nye hoods der er flankeret af de højeste og smukkeste skyskrabere - og selvfølgelig med Petronas twin towers som en lysende diamant over denne utrolige by.
Her er alt hvd hjertet begærer. Maden er fantastisk, menneskene er så forskellige som om hele østen er proppet ned i en simrende gryde med karry og dim sum. Vi har tilbragt næsten en hel uge her, og der er masser af ting vi ikke har set, og vi har lært at elske byen. Der er blevet shoppet, badet (vandland til huden falder af), gået gennem de vildeste kvarterer, set de flotteste og største næsehornsfugle, de mest syrede hindu helligheder og selvfølgelig været oppe i tårnene (41 etager op på 35 sekunder - det er da en elevator der vil noget). Det sparker røv og vi har en fest.
tirsdag den 10. marts 2009
Malaysia
Nu har vi lagt Thailand bag os. Det var ikke nemt, men nogen gange skal man bare lade tingene ske. Malaysia har kaldet et stykke tid, og nu er vi her. Efter et par fede dage, paa Langkawi, med Beach Party, bjergtur, faldskaermsflyvning efter speedbaad (Sigurd fik to ture - wow) og banana boat ride, er vi taget til Penang paa sydvestkysten. George Town, som er den sidste bastion Englaenderne opgav, er fuld af overraskelser. Det er en stor by, med masser af liv. Her viser Malaysia sig igen fra den gode side. Et multikulturelt mekka. Maden er fantastisk, og hver befolkningsgruppe har sin egen bydel. Lille Indien og Lille Kina som de mest fremtraedende. Et besoeg i et gigantisk og smukt Buddhist tempel, med overvaeldende udsigt byder paa Buddhistisk messen, med Allah oh Achbah rungende fra byens moskeer i baggrunden. Det finder man vist ikke ret mange andre steder. Det er ret fedt, men vi skal videre.
I dag tager vi op i Hoejlandet, for at se hvad det er.
Alle har det skoent,
Alle lever,
maverne funger
og hovederne runger
Det er ikke til at stoppe
vi tager lige en maaned til
aah nej undskyld nasten 2...
Krammer og lammer.
I dag tager vi op i Hoejlandet, for at se hvad det er.
Alle har det skoent,
Alle lever,
maverne funger
og hovederne runger
Det er ikke til at stoppe
vi tager lige en maaned til
aah nej undskyld nasten 2...
Krammer og lammer.
mandag den 2. marts 2009
Paradiso - kap kun kaap
Lige når man troede, at det ikke blev meget bedre, så tager Thailand fusen på dig. efter en lille uge på Koh Tao er vi taget til Koh Phi - Phi. Det er så lækkert et sted. Alt er smukt og lige så laid back som på Koh Tao. Men havet har det bedre, og så har menneskene det også bedre.
Vi lever og ånder for freden, og for første gang ikke bange for stilheden og roen. Ikke bange for at være alene med os selv og naturen.Vejret viser sig her fra en helt anden side. det blæser og vi har boddy surfet hele dagen i dag, og nydt den svalende vind i de stadig 30 graders varme - plus.
Ungerne fester igennem - party on. Tiden flyver afsted med vinden og de mange fisk vi forsøger at fange med de bare næver under overfladen. Her er man også i naturens vold, og i det sidste døgns hårde blæst, bliver det pludselig en kamp at fragte mennesker i land fra de små plimsoller de kalder longtail boats. Turisterne glemmer aldrig en voldsomt vuggende ankomst, hvor både bagagen og konen bliver våde. Men sådan er det her ude på havet, hvor strømmen slukkes om fem minutter, men aligelvel er man i kontakt med den store intergalaktiske motorvej - når der er strøm. Kan man ønske sig mere.
Vi nydder fortsat livet i fulde drag, og glæder os ikke over, at der allerede er gået en måned. I morgen vil vi se location for "the beach", og snorkle.
Vi planlægger i øjeblikket en tur til Langkawi. Så er det farvel til Thailand for nu.
Hæng I - det bliver også sommer i år.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)