Et par dage i det ekstremt smukke højland var nok - især når ingen af vores børn nyder at gå op og ned af stejle bjergskråninger i enten te plantager eller jungle. Hvor har de det fra? Her sagde vi farvel til Mormor og Morfar - det var tre hyggelige uger.
Efter mange lange overvejelser om jungle ture og Borneos fantastiske muligheder, har vi endnu engang erkendt at natur og vilde dyr ikke er det vi higer efter. Borneos famøse orangutanger er lavet om til et freak show, med færre aber der dårligt gidder se på en og dyrene i den smukke national park er et sjældent syn, har vi ladet os fortælle.
Derfor var det direte til det store larmende Mekka, Delhi, Beijing og meget mere på en gang - også kaldet Kuala Lumpur. Det er en fantastisk by, hvor det hele summer og brummer og lyser - uanset om det er i de gamle og smukke kvarterer eller i de imponerende nye hoods der er flankeret af de højeste og smukkeste skyskrabere - og selvfølgelig med Petronas twin towers som en lysende diamant over denne utrolige by.
Her er alt hvd hjertet begærer. Maden er fantastisk, menneskene er så forskellige som om hele østen er proppet ned i en simrende gryde med karry og dim sum. Vi har tilbragt næsten en hel uge her, og der er masser af ting vi ikke har set, og vi har lært at elske byen. Der er blevet shoppet, badet (vandland til huden falder af), gået gennem de vildeste kvarterer, set de flotteste og største næsehornsfugle, de mest syrede hindu helligheder og selvfølgelig været oppe i tårnene (41 etager op på 35 sekunder - det er da en elevator der vil noget). Det sparker røv og vi har en fest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar